Fischers lille hjørne

Enhedslisten. Jeg var så tæt på at melde mig ind i partiet. Nu viser det sig muligvis at jeg kan blive i mit gamle parti. Resten af oppositionen – som ellers efterhånden mest er kendt for at sove i timen – har nu meldt forsigtigt ud, at de måske og måske kun muligvis støtter et forslag om at kriminalisere de tusindvis af danske mænd, der hver uge udnytter kvinder og betragter dem som en handelsvare.

Selvfølgelig skal køb af sex forbydes. Jeg kan slet ikke se hvorfor ikke. Alt andet ville være uetisk, dobbeltmoralsk og forkasteligt. Det drejer sig om principper og holdninger. Det drejer sig om kvinder, kvindehandel og vores samfunds syn på kvinder.

Det skal være slut med at kunne købe kvinder lovligt. Og hvorfor ikke starte med at forbyde det allerede nu eller hvis politikerne ikke kan overskue at tage så hurtig en beslutning (der er jo også lang sommerferie), hvorfor så ikke lige op til klimatopmødet? Det vil være god stil at vise omverden, at vi opfatter kvindehandel og prostitution som et (voksende) problem, vi skal til livs. Det går jo heller ikke, at der tropper alverdens klimaeksperter op for at snakke fremtidens jordklode i dagtimerne og i aftentimerne besøger overfyldte bordeller. Det er dårlig stil.

Og nu hører jeg allerede koret af såkaldte eksperter udi prostitution og kvindehandel. ”Det hjælper ikke at kriminalisere; det gør det bare værre”.

Nej, det gør det ikke værre. Det kan ikke blive værre. Prøv at gå en tur ned ad Skelbækgade og fortæl mig, at det kan blive værre. Prøv at køre ned bag HC. Ørstedværket en tidlig aftentime. Prøv at besøge nogle af pigerne på deres bopæl.

Og selvfølgelig afhjælper kriminalisering problemet. Problemet forsvinder ikke helt; det vil det nok aldrig gøre, men det vil alt andet lige reducere problemet. De mest hærdede prostitutionskunder får man ikke fat i. Men man kan nå ind til den almindelige fornuftige danske mand, der også godt kan se fordelene i, ikke at køre (for meget) over 110 på motorvejen, ikke ryge på restauranter, ikke smide om sig med affald, ikke køre overfor rødt osv. Altså den almindelige danske mand, som der er flest af hos de prostituerede.

Når vi har fået kriminaliseret købesex, kan vi begynde at tage fat på alle de andre udmærkede initiativer, eksperterne foreslår.

Jeg foreslår at vi forbyder købesex og at vi starter til klimatopmødet.

Samfundet er på vej i den helt forkerte retning, og vi har en regering, der fuldstændig lukker øjnene for realiteterne. Oppositionen (og alle os andre) må råbe dem op og kræve, at regeringen åbner øjnene op for, hvordan det rent faktisk står til i Danmark. Vi maler nemlig helt ad helvedes til…

 

Strejkerne har sat vigtige ting på dagsordenen – kvinder i den offentlige sektor får en latterlig lav løn og de mangler kolleger. Ingen ved deres fulde fem ønsker efterhånden en karriere i den offentlige sektor, som sygeplejerske, lærer, pædagog og lignende. Og det forstår man jo godt, når man ser, hvilke forhold, de arbejder under.

 

Alt for få voksne i daginstitutionerne

I vores daginstitutioner – og også den hvor jeg afleverer min børn hver morgen - må de tælle kvadratemeterne, så de er sikre på, der er fyldt så meget op med børn, som der kan være. Der er som hovedregel 2-3 voksne til op til 24 børnehavebørn, og max 2 af dem er uddannet pædagoger. Når der så er ’store-udskiftnings-periode’ her om sommeren, kommer der en masse nye børn – mange er endnu ikke fyldt tre og går stadig med ble og har et stort behov for voksen-kontakt. Dem er der hverken tid eller ressourcer til at tage særligt hensyn til. Det er utrolig frustrerende for personalet at se til, mens børnene meget af tiden må passe sig selv, for er der bare to, der skal på toilettet eller to, der slås, eller to, der skal have hjælp med snørebåndene – ja, hvad skal de(n) voksne så gøre? Hvornår er det lige de skal lave alle de mange meningsfyldte ting, de drømte om at gøre med børnene, da de besluttede sig for at blive pædagog? Deprimerende og nedslidende – også fysisk – er det. Man taber mange børn på gulvet, fordi man ikke prioriterer kvalitet og flere hænder i daginstitutionerne?

 

Nedslidte skoler under hårdt økonomisk pres

I skolerne er det jo nærmest endnu værre. Nedslidte bygninger, børn der holder sig hele dagen fordi toiletterne er så klamme. For nylig hørte jeg så en bekendt fortælle, at hendes datter, der skal starte i skole nu i 0. klasse sammen med 25 andre små 6-årige to dage om ugen kun har en lærer til at holde styr på, undervise og drage omsorg for de mange børn. Så forældrene blev opfordret til at lave en turnus-ordning til at dække de dage om ugen, hvor en hjælpelærer er sparet væk! Og man forstår jo godt både ledelse, lærer og de forældre, der tager fri for at hjælpe til. Men kan det virkelig passe, at det skal være sådan? Og hvis skyld er det – hvornår skal vi stille regeringen ansvarlig for at køre hele den offentlige sektor i sænk?

 

Uværdig behandling af vores ældre

På sygehusene og i hjemmeplejen og på landets plejehjem er det jo ikke bedre. De gamle sidder og sygner hen – jeg ser det hver gang jeg er på besøg - mens to sosu-assistenter kæmper for at få det til at hænge sammen. Frisk luft, en lille køretur i kørestolen, bare at holde lidt i hånd – det er efterhånden alt sammen noget, som hører fortiden til – og de store visioner uden handlinger. Der mangler MEGET personale, normeringerne er absurd dårlige, folk bliver syge og hvor er incitamenterne for at blive i de jobs? Man forstår jo også godt det sundhedspersonale, der flygter over i det private – de får 20-30 pct. mere i løn og langt bedre arbejdsvilkår. Og det kan jo ikke være op til den enkelte at redde det danske samfund.

 

Og sådan kan man blive ved

Og sådan kunne man jo trist nok blive ved. Der er også de psykisk syge, der står på venteliste eller slet ikke får behandling, men lever i deres eget skidt og møg. Der er de hjemløse, som bliver flere og flere, og som bliver tabt på gulvet, fordi vores social- og sundhedsvæsen er så presset, at der ikke kan tages særligt hensyn til de, der har behov for særbehandling og som ikke lige passer ind.

 

Regeringen er væk – det samme er handlingerne. Men hvor er oppositionen?

Det er politikernes opgave at sikre attraktive arbejdspladser i det offentlige. Det er der IKKE nogen, der lever op til lige nu. Tværtimod – det bliver værre og værre hele tiden. Hvornår stopper det? Hvem vil tage ansvar og vende den udvikling? Man krymper sig jo over at se/høre om de forhold, der er rundt omkring i landet.

 

Og regeringen vil forudsigeligt svare, at det er kommunerne og regionernes skyld, når det halter. Men begge steder kæmper man jo en håbløs kamp, for pengene er der ganske enkelt ikke. Og skattestoppet er jo også en joke. Jeg kender INGEN, der ikke med glæde vil betale nogle hundrede kroner mere om måneden, for at få vores børn, syge og gamle passet anstændigt.

 

Som borger er det meget svært at være vidne til, at de svage i samfundet simpelthen ikke får en ordentlig behandling. Og der er vel næppe mange, der kan være uenige i ovenstående beskrivelser af det menneskelige forfald i Danmark. Og der er vel ej næppe mange, der kan være uenige i at handlingerne helt og aldeles mangler. Eller hvad?

 

Der må være anden vej at gå, og vi er altså flere derude, som vil den vej. Vi mangler bare nogen der vil føre an.